Din energitype i Human Design

Hvad er en energitype?

Ifølge Human Design har hvert eneste menneske på jorden et unikt energiaftryk – lige så unikt som vores fingeraftryk eller iris. Vi er alle født med særlige gaver, talenter og evner, som vi er her for at bidrage med. Når vi begynder at leve i overensstemmelse med vores unikke energi, forsvinder behovet for sammenligning og konkurrence. I stedet skaber vi et samfund i balance, hvor vi alle spiller hver vores værdifulde rolle.

Ligesom du i astrologi har et soltegn, har du i Human Design en energitype – og det er her, du med fordel kan starte din Human Design rejse. Din energitype er nøglen til at forstå, hvordan du bedst bruger din energi, træffer beslutninger og interagerer med omverdenen.

Når du kender din type, kan du skabe mere flow, harmoni og energi i din hverdag. Du undgår modstand og frustration og får i stedet adgang til en livsstil i alignment med den, du i virkeligheden er.

Hver energitype har en særlig signatur følelse, der fortæller, at du lever i overensstemmelse med din energi – og en not-self følelse, som signalerer, at du er ude af alignment. Derudover har hver type en unik strategi, som guider dig til at handle på en måde, der føles let og naturlig uden modstand – i stedet for presset og udmattende, som mange af os nok kender.

De 5 energityper i Human Design

Der findes fem forskellige energityper i Human Design. Hver type har sin egen energi, egen aura, rolle, unikke evner og måde at bidrage til det kollektive fællesskabet på:

 

Manifestors - ca. 8-9% af verdensbefolkningen

Jason Merritt/Getty Images. Jennifer Aniston er en 5/1 Manifestor

Manifestors er født til at tage initiativ og sætte nye ting i gang. De har en meget stærk, men ikke vedvarende energi, og fungerer bedst i korte, intense perioder med handling, efterfulgt af hvile. For at undgå modstand skal Manifestors informere andre om deres beslutninger, før de handler. De har en stærk indflydelse på deres omgivelser og er her for at igangsætte og skabe en positiv forandring i verden. Deres signaturfølelse er ro og not-self følelse vrede.

Andre kendte Manifestors: Johnny Depp, Adele, Frida Kahlo

 

Generators - ca. 37% af verdensbefolkningen

Ernesto Ruscio/GC Images - Operah Winfrey er en 2/4 Generator

Generators er her for at blive eksperter i deres fortrukne feldt. De er her for at lyse verden op med det som de mestrer. De har en kraftfuld og vedvarende energi, der er drevet af passion og begejstring. De trives, når de gør noget, de elsker, og har en naturlig evne til at skabe og bygge vores verden. Deres strategi i livet er at vente på noget at respondere på, snarere end at tvinge ting til at ske. Kort og godt så er de her til at MESTRE det de elsker og når de gør det så generere de deres fantastiske livsenergi til de andre typer. Deres signaturfølelse er Tilfredshed og Not-Self følelse Frustration

Andre kendte Generators: Jennifer Lopez, Albert Einstein, Madonna

 

Manifesting Generators - ca. 33 % af verdensbefolkningen

Manifesting Generator energitype

Theo Wargo/Getty Images - Angelina Jolie 3/5 Manifesting Generator

Manifesting Generators (også kaldet Mani Gens) er en hybrid af Manifestors handlekraft og Generators vedholdenhed. De er hurtige, effektive og kan jonglere flere ting på én gang. Mani Gens skal også vente på noget at respondere på, så de ikke spilder deres energi på forkerte ting. De fungerer bedst, når de følger deres begejstring og giver sig selv friheden til at skifte retning, når det føles rigtigt og give slip på det som de har mistet energien på. Deres signaturfølelse er Tilfredshed og Not-Self følelse Frustration.

Andre kendte Manifesting Generators; Beyonce, Jessica Alba, Elon Musk, Donald Trump

 

Projectors - Ca. 20% af verdensbefolkningen

Joe Maher / Getty Images - Brad Pitt 4/6 Projector

Projectors er naturlige vejledere og seere, der har evnen til at forstå og se andre dybt. De er ikke skabt til at arbejde i samme tempo som Generators og Mani Gens, men i stedet til at guide dem i en mere harmonisk og balanceet verden. For at undgå udbrændthed skal Projectors vente på en invitation, især når det gælder store livsbeslutninger som karriere og relationer. Når de bliver anerkendt for deres visdom og inviteret til at tage initiativ, så er det den vildeste formular på success. Deres Signatur-følelse er Success og Not-Self følelse Bitterhed.

Andre kendte Projectors: Barack Obama, Nelson Mandala, Taylor Swift, Kanye West

 

Reflectors - ca. 1% af verdensbefolkningen

Hvad er en reflector i Human Design?

Ritzau/Scanpix - Sandra Bullock er en 2/4 Reflector

Reflectors er de mest sjældne og unikke typer. De har ingen defineret energicentre, hvilket betyder, at de spejler deres omgivelser og giver indsigt i, hvordan en gruppe eller et samfund har det. De har brug for tid (tca. en månecyklus) til at træffe store beslutninger, da deres energi og følelser konstant skifter. Reflectors er her for at vise os, hvordan verden fungerer, og hvor der er behov for forandring. Deres signatur følelse er Overraskelse og Not-Self følelse Skuffelse.

Andre kendte Reflectors: Teal Swan, Amma (Mata Amritanandamayi)

Forestil dig det perfekte fodboldhold, hvor hver type udfylder sin unikke rolle i samfundet: Manifestors er dem, der sparker bolden i gang og sætter spillet i bevægelse. Generators og Manifesting Generators er de aktive spillere på banen, dem der konstant holder spillet kørende. Projectors fungerer som træneren med det strategiske overblik, der guider holdet til at spille optimalt. Reflectors er fysioterapeuten – eller den omsorgsfulde mor – som nøje observerer spillerne og vurderer, om nogen har brug for en pause eller udskiftning. Som du kan se, så har vi alle sammen en unik rolle og et unikt bidrag til vores kollektive verden, og når vi begynder at ærer vores energi og leve efter vores energitype samt strategi og autoritet, så vil denne verden se fundamentalt anderledes ud.

… og det hele begynder med os selv 💗

Hvis du vil finde ud af, hvad din energitype er, og hvordan du kan skabe mere flow, alignment og energi i dit liv, så er du velkommen til at booke en Human Design reading hos mig.

Sammen udforsker vi, hvordan du kan leve i dybere overensstemmelse med den, du i virkeligheden er.

Book din fortrukne reading her.

Forrige
Forrige

Det Nye Paradigme i Human Design: Hvad sker der i 2027 – og hvad betyder det for dig?

Næste
Næste

Feng Shui og Human Design